Energirenoveringer er det næste store

Solceller på taget, en varmepumpe i bryggerset og et nyt tykt lag isolering på loftet. Opgaver med energirenoveringer for milliarder venter på de danske håndværkere. De skal til gengæld sørge for at efteruddanne sig og tænke ud af boksen.

Danskernes interesse for solceller er eksploderet. Faldende priser på anlæggene kombineret med muligheden for at spare en masse penge i afgifter er noget, som kan få hr. og fru parcelhusejer til at ringe til den nærmeste solcelleforhandler.
Men solcelleeventyret er kun toppen af isbjerget, hvis fremtiden kommer til at forme sig, som brancheeksperter forudser:
“Renoveringer og især energirenoveringer kommer til at fylde meget i ordrebøgerne i de kommende år, også i installationsbranchen,” vurderer Michael H. Nielsen, der er direktør i Dansk Byggeri.
“Renoveringer er dét, der skal bære markedet, eftersom nybyggeriet nærmest er gået i stå,” siger Michael H. Nielsen.

Energirenoveringer for milliarder

Statens Byggeforskningsinstitut har i flere analyser regnet på, hvor meget energi det danske samfund kan spare, hvis de eksisterende boliger bliver energirenoveret. I en rapport fra 2009 nåede man frem til, at det danske samfund kan spare 23 % af energibehovet til opvarmning og varmt vand, hvis de danske boliger får opgraderet klimaskærmen og udskiftet vinduerne. Renoveringsopgaver, der i runde tal vil koste cirka 38 milliarder kroner – eller det samme som to Storebæltsbroer. Og når man samtidig husker på, at der på Christiansborg konstant tales om, at Danmark skal gøres mindre afhængigt af olie og gas og i stedet bruge mere vedvarende energi, er der udsigt til en rigtig god forretning for de danske håndværkere. Men det kræver, at man er klædt ordentligt på til opgaven:
“Fremtidens installatører har en helhedsforståelse og er i stand til at beskrive en  energikonverteringsplan for den enkelte bygningsejer. Han skal kunne forklare, hvordan kunden går fra et olieforsynet parcelhus til en bolig, der er opvarmet med vedvarende energi, og hvad det kræver af nye installationer og forbedringer i klimaskærmen,” forklarer Michael H. Nielsen.
For at gøre håndværkerne bedre rustet til at klare fremtidens opgaver har man bl.a. etableret uddannelsen som energivejleder, der gennemføres på Teknologisk Institut. Mere end 2.000 håndværkere har allerede taget videreuddannelsen, fortæller Michael H. Nielsen.

Tænk ud af boksen

Men en uddannelse som energivejleder gør det ikke alene, mener Michael H. Nielsen.
“Fremtidens håndværkere skal være bedre til at tænke ud af boksen. Håndværkeren skal have øje for, at det ikke bare handler om at smide et nyt tag op på kundens bolig. Han skal også være bedre til at foreslå nye løsninger og fx at kunden får ændret boligen som led i en renovering. Det kan være at foretage en ny rumdisponering eller få mere lys ind i boligen med ovenlys osv. Sørg for at have et samarbejde med en lokal arkitekt, der kan komme med forslag til, hvordan boligen moderniseres, når man alligevel er i gang med at renovere. På den måde kan en opgave til 100.000 kroner pludselig blive til en opgave til 300.000 kroner,” siger Michael H. Nielsen.

One Stop Shopping

At tænke ”ud af boksen” er altså kodeordet for fremtidens håndværker, men samtidig er det også en fordel, hvis man som håndværker etablerer samarbejde med godepartnere, mener Michael H. Nielsen.
Derfor har man hos Dansk Byggeri søsat et nyt forsøg, der skal finde fremtidens forretningsform for energivejlederne:
“Med projekt ‘One Stop Shopping’ vil vi gerne afprøve et nyt koncept for, hvordan energivejlederne kan drive deres forretning. Tanken er, at energivejlederne skal fungere som kontaktpunkt for den kunde, der gerne vil energirenovere sin bolig. Den pågældende håndværker skal så sørge for at have et godt samarbejde med en lokal ingeniør, en arkitekt, en installatør, det lokale energiselskab, kommunen og måske endda realkreditinstituttet. Fordelen er, at kunden kun skal henvende sig ét sted, og energivejlederen kan straks sørge for, at de helt rigtige kompetencer kommer i spil i forhold til kunden,” fortæller Michael H. Nielsen.